ÅBEN GRUND: Byggegrunde på Løkkeager

Kom og se de nye byggegrunde, Løkkeager, med udsigt til Haderslev Yderdam torsdag d. 12. oktober kl. 16-17

Nu udbydes 1 etape på 26 attraktive byggegrunde i den nye udstykning på Fredsted Vest/ Løkkeager. En udstykning i udkanten af Haderslev, omgivet af fantastisk smuk natur og med kun 3 km til centrum.

Udstykningen er beliggende i et kuperet område og en del af grundene vil derfor få mulighed for udsigt til grønne områder samt Haderslev Yderdam. I selve udstykningen bevares den eksisterende Hulvej med høje træer på begge sider, som en smuk rekreativ sti igennem området og er medvirkende til at skabe hygge og stemning i det nye villakvarter. Adgangsvejen ind til Løkkeager vil blive etableret fra Fredstedvej, hvorfra vejen vil sno sig igennem landskabet og allerede fra turens begyndelse give dig fornemmelsen af naturen og kuperingen i området. Det nye område vil også via en vandresti blive forbundet med Fredstedvænget.

Udstykningen indeholder i alt 60 byggegrunde, som fordeles på 2 etaper. Inklusiv i grundkøbesummen: er tilslutningsafgifter til spildevand, overfladevand, vandforsyning og elforsyning. Der leveres ikke fælles varmeforsyning til området, hvorfor den enkelte grundkøber selv etablerer varmeforsyning enten med jordvarme eller varmepumpe.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin