Mikkel Klintmann

Mikkel Klintmann kom til Sønderjylland for første gang i marts 2019 for at tale med ejeren af Aarøsund Badehotel om jobbet som kok. I dag er Mikkel chefkok og har sat Aarøsund Badehotel på det gastronomiske danmarkskort.

Du havde aldrig været i Aarøsund, før du flyttede hertil?

Mikkel (27 år): ”Jeg kendte på det tidspunkt intet til Aarøsund, hotellet eller landsdelen. Mit første møde med ejer af badehotellet, Hans Harvest, ender med, at Hans tilbyder mig et job som kok.”

Du takkede ja til jobbet med det samme?

Mikkel: ”Hans (ejer af badehotellet) blev nok lidt overrasket, da jeg sagde: ”bare kom med en kontrakt, jeg har tre sæt tøj med, hvornår skal jeg starte?”. Jeg var fast besluttet på at blive og ville bare i gang.”

Du er siden blevet forfremmet til chefkok?

Mikkel: ”Kort tid efter min ankomst bliver køkkenchefen syg, og jeg får ansvaret for badehotellets køkken. Siden da har den stået på hårdt og fokuseret arbejde.”

Hvordan har det været at flytte til Aarøsund?

Mikkel: ”Jeg har lært mig selv at kende og udviklet mig meget, efter jeg kom hertil. Det har givet mig en hel anden selvindsigt at være her. Det er som om, man er lidt mere i zen, når man bor her, og der er plads til at være den, du er.

Siden Mikkel flyttede til Aarøsund har madentusiaster og anmeldere fået øjnene op for den unge københavner og badehotellet.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin