Search
Close this search box.

Hjem til Haderslev, hvor drømmehuset befandt sig

350 kvadratmeter flot arkitekttegnet bedre byggeskik- hus udgør hjemmet for familien Ellingsgaard Baastrup. Men faktisk var det ikke planen, at de skulle vende hjem til Haderslev. Lise og Andreas faldt for drømmehuset i Haderslev.

Hvordan har det været at flytte tilbage til Haderslev?

Andreas (31 år): ”Før havde vi en lejlighed i København NV, og nu har vi et stort hus og nabohjælp i Haderslev. Vi var nervøse for, hvordan det ville være at flytte til Haderslev, men der er mange, der har gjort ligesom os, så vi føler os helt klart hjemme.”

Lise (30 år): ”Vi har været ret overrasket over, hvor let det har været at finde arbejde. Man kan sagtens gøre karriere her. Jeg er uddannet geograf og ansat i Aabenraa Kommune. Andreas er erhvervsjurist og arbejder som teamleder i Energinet i Fredericia.”

Er der andre ting, I er overrasket over i forbindelsen med flytningen?

Andreas: ”Det er også en fordel at leveomkostningerne ikke er så høje, men lønninger er stort set de samme.”

Lise: ”En anden fordel er, at der ikke er venteliste til noget, og vi har fået god hjælp af kommunen.”

Har du lyst til at vide mere om Lise og Andreas – og deres drømmehus – kan du følge dem på Instagram under @allegade8.