Search
Close this search box.

Dyrevelfærd som eksportsucces

Den prisvindende staldinventar-virksomhed Cow-Welfare udvikler, producerer og sælger innovativt staldinventar, der er bedre for køernes sundhed og dermed giver øget dyrevelfærd til besætningen og øget indtjening til landmændene.

Den prisvindende staldinventar-virksomhed Cow-Welfare udvikler, producerer og sælger innovativt staldinventar, der er bedre for køernes sundhed og dermed giver øget dyrevelfærd til besætningen og øget indtjening til landmændene. Alle produkter er udviklet til at forbedre levestandarden for køerne, så de forbliver sundere, mens de producerer mere.

– Det er svært at være landmand i dag, men vi har formået at lave nogle produkter, som er både-og for landmanden. De får en besætning med mere fokus på dyrevelfærd, samtidig med, køerne producerer mere, så landmanden tjener flere penge, så alt i alt er der både mere dyrevenlighed og en økonomisk gevinst i det, siger direktør i Cow-Welfare, Kim Wollesen.

De dyrevenlige produkter sælges gennem et stort og stadigt voksende forhandlernetværk i hele verden. Cow-Welfare har fra starten i 2003, hvor den innovative virksomhed blev grundlagt i Rødekro Kommune, oplevet store vækstrater i både Danmark og resten af verden. I dag står eksporten for ca. 90% af den prisvindende, internationale virksomheds samlede omsætning.

Da Cow-Welfare fik vokseværk, kiggede virksomheden på muligheden for at etablere nyt hovedsæde i bl.a. Haderslev Kommune, hvor en hurtig og effektiv sagsbehandling afgjorde sagen om den kommende beliggenhed:

– På en eftermiddag havde vi fundet en grund, slået pælene i jorden og så kørte det ellers derfra, fortæller Kim Wollesen, der også fremhæver den gode tilgang til motorvejen som et plus for virksomheden.