Search
Close this search box.

Eldorado

Eldorado er en familieejet virksomhed, der sælger alt til kæledyrene. Per og søsteren Pernille har siden 2008 stået i spidsen for Eldorado.

Hvordan er det at arbejde for jer?
Per Lausen (direktør og ejer): ”Vi er en familieejet virksomhed, og det kan mærkes. Vi bygger på de værdier, min far har givet. Der skal være plads og rum til mangfoldighed, og vi har korte kommandoveje. Vi har både egen konstruktør og designer ansat, så der er ikke langt fra, at nogen får en god idé til, at vi kan få den prøvet af i virkeligheden.”

Han du give et eksempel?
Per: ”Vi har blandt andet en personaleforening, der er drevet af medarbejderne, og vi har både en årlig sommerfest, bowlingturnering, kører gokart og har arrangementer, hvor medarbejderne kan tage børn og ægtefæller med. Medarbejderne er vores ambassadører, og når de har været her i 20, 30 eller 40 år, så vidner det for mig om, at vi har en god korpsånd, og at folk kan lide at være her.”

Hvilke medarbejdere har I ansat?
Per: ’’Vi har 120 medarbejdere. Størstedelen er ansat på det højteknologiske lager, men der er også 20-25 mand i administrationen, der beskæftiger sig med køb, salg, marketing, økonomi og kundeservice.’’

Hvad går I efter hos nye medarbejdere?
Per: ”Vi går ikke kun efter evnerne, men også efter viljen til at lære. Hvis man har den vilje, så skal vi nok løse resten.”